Spring til indhold
Nyhed

60 byrådspolitikere debatterede FYNS Fremtid i Bogense

15-06-2018

Med knap 80 deltagere fra fynske byråd, organisationer og kommuner var der godt grundlag for nuancerede og interessante debatter på årets Fyns Fremtid konference, som blev afholdt på Støberiet i Bogense.

Styrk Fyn - Fyns Fremtid konferencen summede af engagement og stor vilje til fælles udvikling af Fyn

Den gode ramme var sat, dagsordenen havde aktuelle og relevante punkter og engagementet var medbragt. Der var da heller ingen tvivl om, at konferencen blev taget godt imod. Mange udtrykte efterfølgende ønske om fortsatte muligheder for at lære hinanden bedre at kende, for mere fælles fynsk samarbejde og for fokus på lokalt engagement og forankring af den fælles fynske Strategi Fyn 2018-21.

Debatten var ledet af tre overordnede temaer:

  • Politisk lederskab - for fælleskommunalt samarbejde
  • Tre fynske vækstmuligheder
  • Nye rammer for det fælles fynske samarbejde?

Fra konferencedeltagerne lød blandt andet tydelig opbakning til Borgmesterforum Fyns idé om etablering af fagkomiteer for at styrke realiseringen af de strategiske mål. Det vil Borgmesterforum Fyn, Kommunaldirektørforum Fyn og Byregion Fyn sekretariatet nu arbejde videre med.

 

Byregion Fyn
  • Flakhaven 2
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
  • Telefon: +45 30 66 16 28