Spring til indhold
Nyhed

Grønt Topmøde FYN – et vigtigt skridt mod fælles grøn vision for Fyn

14-10-2019

Borgmesterforum Fyn inviterer til Grønt Topmøde FYN fredag den 8. november. Topmødet skal være startskuddet for en fælles fynsk grøn vision.

Fyn samles til Grønt Topmøde FYN den 8. november 2019
Når de fynske borgmestre inviterer de fynske byrådspolitikere, fynske MFere, erhvervsliv, organisationer, forsyningsselskaber og videns- og uddannelsesinstitutioner til topmøde, så er det fordi de ønsker at samle kræfterne på Fyn bag en fælles fynsk vision, som skal lede den grønne omstilling på Fyn og sikre at Fyn Går Grønt – og går forrest i arbejdet med bæredygtighed.
Afsæt for konferencen er FN´s Verdensmål – med særlig vægtning af verdensmål 17: Partnerskab for handling.

Topmødet åbnes af Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen og herefter følger et spændende og varieret program med en række fælles oplæg og workshops med fokus på handlingsmuligheder og partnerskaber:

  * Hvor skal energien komme fra?
  * Fyn (næsten) uden affald
  * Virksomheders vækst via Verdensmål
  * En bæredygtig bygge- og ejendomsbranche
  * Bæredygtighed sammen med borgerne

Dagen slutter med en fælles – grøn - debat ledet af et bredt panel:

Dir. Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack
Maja Parsbjerg Madsen, klimaaktivist i Extinction Rebellion
Adm. Dir. Henrik Neelmeyer, Egeskov Slot, form. Fynsk Erhverv
Formand Torben Povlsen, Centrovice
Rektor Jens Mejer Pedersen, UCL
Branchedir. Troels Ranis, DI – Energi
Borgmester Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune


Grønt Topmøde FYN afholdes fredag den 8. november kl. 9 – 13 :30 på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

Der er begrænsede antal pladser og tilmeldingen er netop åbnet via hjemmesiden www.grønttopmøde.dk